KPhotoAlbum i Knoppix

Jump to: navigation, search
This page is a translated version of a page KPhotoAlbum on Knoppix and the translation is 100% complete.

Other languages:Catalan 100% • ‎Danish 100% • ‎English 100% • ‎Ukrainian 100%

Contents


Kde3-button.pngNår jeg tager fotos med på en cd til mine venner, så vil jeg gerne kunne bruge KPhotoAlbum til at vise særlige fotos. Desværre har de fleste af mine venner kun Windows, så jeg har ikke KPhotoAbbum til rådighed.

Selv om Linux live-cd'er (som Knoppix) gør det muligt at starte Linux op fra cd/dvd, så kender jeg ikke til nogen version, som indeholder KPhotoAlbum.

Denne wiki-side beskriver en måde at have KPhotoAbbum til rådighed i Knoppix og hvordan du selv selv kan tilpasse det til andre live-cd/dvd systemer.

Grundlag for billedet

Nyere versioner af Knoppix har en funktion, som lader dig lave en billedfil (fx på en USB-nøgle) op montere den "oven på" cd/dvd-billedet (UnionFS). Dette gør det muligt at tilføje yderligere software til pakken, som kommer med cd/dvd'en uden at skulle installere noget på den computer, som kører Knoppix.



Gør det selv

Hvordan man kigger "ind" i billedfilen

(Her antager jeg, at /tmpmnt er en mappe)

sudo mount -o loop -t ext2 knoppix.img  /tmpmnt

Dette vil montere billedet på /tmpmnt. Du kan nu kigge ind i billedet. Du vil finde mapper som /etc/network/if-up.d/ (blandt mange andre) ud over de oplagte filer, som hører til KPhotoAlbum. Disse stammer fra aktiviteter på Knoppix, som ændrede disse filer, sådan at de også havner i billedet. Jeg prøvede at slippe af med disse filer, men det ødelagde altid billedet (tips til dette er velkomne).

Lav dit eget billede fra grunden af

Jeg har mest installeret fra kildekoden da jeg allerede havde den. Alternativt kan man downloade det meste som installerbare pakker, fx .deb til Knoppix.

Hent de nødvendige filer

Hent filerne og gem dem på en partition, som senere bliver tilgængelig på Knoppix. Hvad du behøver, kan være lidt forskelligt afhængigt af, hvilken version du bruger og om du bruger en cd- eller en dvd-udgave. Jeg formoder, at du er fortrolig med den sædvanlige måde at kompilere og installere programmer.

For de følgende, se KPhotoAlbums hjemmeside

  • exiv2
  • libkexif
  • libkexiv2
  • libkipi
  • kipi-plugins
  • kphotoalbum

Lav en billedfil

(De præcise skridt afhænger af, hvilken udgave af Knoppix, du har. Min beskrivelse her er baseret på Knoppix 5.2. Titlerne er oversat tilbage fra min tyske udgave)

  • Boot Knoppix cd/dvd'en
  • På KDE-skrivebordet klikker du på pingvinikonet i KDE-linjen (nummer to til venstre for K-ikonet)
  • Vælg Konfiguration -> Installér permanent Knoppix-billede
  • Bekræft beskeden
  • Vælg den partition, som billedet skal laves på
  • Svar "Nej" til spørgsmålet om kryptering
  • Angiv, hvor stort billedet skal være (du får brug for mellem 50 og 70 Mbyte, så 70 MB er et godt valg). Bemærk, at billedet nu bliver skabt, men det bliver ikke monteret før næste opstart.

Installér KPhotoAlbum i billedfilen

  • Genstart Knoppix-cd/dve'en og bekræft montering af billedfilen.
  • Kompilér og installér sqlite
  • Installér libqt3-mt-sqlite_3.3.7-4_i386.deb ved
dpkg -i libqt3-mt-sqlite_3.3.7-4_i386.deb
  • Installér de resterende pakker i denne rækkefølge
    • exiv2
    • libkexif
    • libkexiv2
    • libkipi
    • kipi-plugins
    • kphotoalbum

Nu skulle KPhotoAlbum virke og være installeret i billedet (du har måske brug for yderligere pakker, afhængigt af din version). Næste gang skal du blot bruge billedfilen som beskrevet ovenfor.


This page was last modified on 8 August 2012, at 12:21. This page has been accessed 1,708 times. Content is available under Creative Commons License SA 3.0 and the GNU Free Documentation License 1.2.
KDE® and the K Desktop Environment® logo are registered trademarks of KDE e.V.Legal