KDE UserBase
  • Page
  • Discussion
  • Edit
  • History
KDE UserBase is a Wiki - You can help! Please contribute!

Tutorials/File Management (da)

Also available in:

English | Dansk | Deutsch | Français | Italiano | Norwegian | Русский | српски | Slovenščina | Suomi | 简体中文 | Galego | Eesti | Español | Esperanto | Svenska | 한국어 | Română | Brazilian Portuguese | Česky | عربي | فارسی | Polski | 日本語 | 正體中文 | Українська

Contents

  • 1 Opdag Dolphin
    • 1.1 Generel information
      • 1.1.1 Dolphin eller Konqueror?
      • 1.1.2 Introduktion til Dolphin
    • 1.2 Navigationslinjen
    • 1.3 Delt visning
    • 1.4 Visningsindstillinger
      • 1.4.1 Ikoner
      • 1.4.2 Detaljer
      • 1.4.3 Kolonner
      • 1.4.4 Indstille standarder for alle mapper
    • 1.5 Paneler
      • 1.5.1 Ikke-modale dialoger
      • 1.5.2 Steder
      • 1.5.3 Information
      • 1.5.4 Mapper
      • 1.5.5 Terminal
    • 1.6 Externe links
  • 2 Navigation i Filsystemet
    • 2.1 Bogmærker and Steder
    • 2.2 Tre slags bogmærker
    • 2.3 Brug bogmærker
    • 2.4 "Steder" til navigation for hele systemet
    • 2.5 Bogmærker i applikationer
    • 2.6 Indskrænkning til en applikation
  • 3 Håndtering af Arkiver i Dolphin
  • 4 Flere smarte ting
    • 4.1 Ændre filassociationer på stedet
    • 4.2 Åbn med undermenuen
    • 4.3 Indkod og kopiér musik-CD-numre

[edit] Opdag Dolphin

Det første afsnit tager dig på en guidet tur gennem Dolphin. Det andet afsnit handler om de forskellige slags bogmærker. Tredje afsnit diskuterer håndtering af arkiver. Endelig ser vi på 'Flere smarte ting'. Du kan klikke på billederne for at få dem forstørret.


Information
Husk på, at stier kan være relative til ~/.kde eller ~/.kde4 afhængigt af din distro


[edit] Generel information

[edit] Dolphin eller Konqueror?

Denne introduktion beskriver Dolphin for KDE 4. Konqueror var standard fil manager i KDE 2 og KDE 3. Du kan stadig bruge Konqueror som standard fil manager i KDE 4. I KDE 4.2 åbner du Systemindstillinger og går til Default Applications modulet. Her kan du vælge blandt Konqueror og en række andre applikationer som standard fil manager. I KDE 4.1 og tidligere må du bruge File Associations modulet (under Advanced) og ændre rækkefølgen for applikationerne med filtypen inode/directory, sådan at din foretrukne fil manager kommer først.
D3lphin er 'sidegren' af Dolphin til KDE 3. Den har ikke alle Dolphins evner og er mindre kendt, da Konqueror er standard fil manager for KDE 3. Denne 'sidegren' understøttes ikke af KDE og vedligeholdes ikke længere af sin forfatter.

[edit] Introduktion til Dolphin

Dolphin er KDE's file manager.

Jeg vil vise, hvordan du bruger Dolphin til almindelige fil håndtering, og hvordan du tilpasser den til dine behov.


Når du starter Dolphin fra Kickoff menuen viser den en startmappe - som standard er det din hjemmemappe.

Klik på en fil eller mappe for at åbne den. Du behøver ikke at dobbelt-klikke! Det er KDE, ikke Windows - et enkelt klik er nok :).

At vælge en fil - i KDE's standardopsætning aktiverer du noget når du klikker på det. (I Windows skal du dobbelt-klikke for at aktivere.) Så hvad gør du for blot at vælge noget? Svaret er enkelt - når du lader musen svæve over et ikon i Dolphin, så fremkommer et lille "+" tegne som på billedet:


Når du klikker på plustegnet bliver filen eller mappen føjet til det valgte. På den måde kan du let vælge mange filer (du kan også vælge ved at trække henover nogle filer).

Når du har valgt flere filer, så ser det sådan ud:


Vi ser også her, hvordan du kan fravælge filer - når en fil er valgt og du lader musen svæve over den, så vises der et lille "-" i stedet for "+". Hvis du klikker på det, så bliver filen fravalgt.

Lav en ny mappe: Du kan lave en ny mappe i den aktuelle overmappe ved at taste F10.

Når du klikker på en mappe, så vil den som standard blive åbnet i Dolphin. Du kan også starte Dolphin fra Kickoff menuen.

[edit] Navigationslinjen

Dolphin bruger et nyt begreb - "brødkrummer" - til at navigere hurtigere og mere præcist. Stien vises i navigationslinjen som en række knapper. Ved at klikke på en af disse knapper flytter du direkte til den tilsvarende overmappe. I stedet for at vise hele stien i navigationslinjen vises kun punkterne startende fra en af mapperne i Steder panelet.

Mellem knapperne, som repræsenterer mapper er der små pile, som også er knapper. Klikker du på sådan en pil, så fremkommer en liste af alle undermapperne i mappen før pilen. Du kan hurtigt flytte til en af disse undermapper ved at vælge den fra listen.

Skift mappe hurtigt

Der er også en klassisk navigationslinje, som viser hele stien. Hvis du vil se den, så vælg Vis > Navigationslinje > Vis hele stien eller tast Ctrl-L. Du kan også klikke til højre for brødkrummerne. I den klassiske visning er der et 'flueben' til højre for navigationslinjen; klikker du på det, så kommer du tilbage til brødkrummerne. Du kan selvfølgelig også skifte tilbage ved hjælp af menuen eller du kan taste Ctrl-L.

[edit] Delt visning

Dolphin giver dig muglighed for at dele den aktuelle mappevisning, sådan at der er to mappevisninger ved siden af hinanden, som det kendes fra Midnight Commander. Det er en meget bekvem måde at arbejde, når man skal kopiere eller flytte filer fra en mappe til en anden.

Du kan dele visningen med Vis > Opdel (tastaturgenvej F3). For at komme tilbage til visning af en mappe, brug Vis > Luk (eller tast F3). Den aktive visning vil blive lukket. Symbolet i menuen viser med et minustegn i højre eller venstre side, hvilken visning det drejer sig om. Der er også en knap i værktøjslinjen, som opdeler/ophæver opdeling af visningen. Denne knap viser også minussymbolet i den side, som lukkes.

Hver visning har selvfølgelig sin egen navigationslinje og hver visning kan bruge forskellige visningsindstillinger.

[edit] Visningsindstillinger

Dolphin har tre forskellige visningsindstillinger: Ikoner, Detaljer og Kolonner. Disse kan indstilles i menuer Vis > Visningstilstand, med tastaturgenvejene Ctrl+1 (Ikoner), Ctrl+2 (Detaljer) og Ctrl+3 (Kolonner), med knapper i værktøjslinjen samt fra mappevisningens kontekstmenu Visningstilstand.

[edit] Ikoner

I visningstilstanden Ikoner repræsenteres enhver fil eller mappe af en ikon. Du kan alternativt få en forhåndsvisning af filerne; dette kan du indstille i menuen Vis > Forhåndsvisning eller ved hjælp af knappen i værktøjslinjen. Der er grænser for, hvor store filer der kan blive forhåndsvist; denne grænse kan du indstille i Opsætning > Indstil Dolphin > Visningstilstand > Generelt, hvor du kan sætte Maksimal filstørrelse. Du kan også vælge at bruge "thumbnails" indlejret i filer.

Som standard sorteres filerne alfabetisk. Dette kan ændres ved hjælp af Vis > Sorter efter. Følgende kriterier er tilgængelige:

  • Navn
  • Størrelse
  • Dato
  • Tilladelser
  • Ejer
  • Gruppe
  • Type

Desuden kan rækkefølgen indstilles med Vis > Sorter efter > Nedadgående.

Det er muligt at få vist yderligere information under ikonerne. Dette kan slås til/fra med Vis > Yderligere information. Du kan vælge de samme kriterier her som ved sorteringen.

Du kan gruppere ikonerne for bedre overblik. Dette slås til med Vis > Vis i grupper. Nu er ikonerne grupperede, og grupperne adskilt af en vandret linje med gruppens navn som overskrift. Der grupperes efter det valgt søgekriterium (? sorteringskriterium?).

[edit] Detaljer

I visningstilstanden Detaljer vises yderligere information som standard i modsætning til visningstilstanden Ikoner. Alle filer listes i en tabel. Kontekstmenuen for tabeloverskriften gør det muligt at tilføje yderligere søjler. Følgende søjler er tilgængelige:

  • Størrelse
  • Dato
  • Tilladelser
  • Ejer
  • Gruppe
  • Type

Søjlen "Name" vises altid. Ved at klikke i en af søjlernes overskrift bliver tabellen sorteret efter denne søjle. Ved at klikke den samme søjle en gang til omvendes sorteringsrækkefølgen.

Siden KDE 4.1 har det været muligt at vise mapper som et træ. I denne tilstand vises et plustegn ved siden af mappen. Ved at klikke på plustegnet udvides mappen og alle dens undermapper og filer vises i tabellen, indrykket. Træstrukturen kan vises for så mange mapper, som man ønske. Trævisningen er slåer fra som standard, men kan aktiveres i Opsætning > Indstil Dolphin > Visningstilstande > Detaljer med tilvalget Mapper som kan foldes ud.

[edit] Kolonner

Visningstilstanden Kolonner er inspireret af fil manageren Finder i Mac Os X. Går du ind i en undermappe, så erstattes den aktuelle mappevisning ikke med undermappen; i stedet listes undermappen i en ny søjle ved siden af den oprindelige mappe. Dette kan gentages i adskillige niveauer, så du kan hurtigt navigere rundt i filsystemet.

[edit] Indstille standarder for alle mapper

Under menuen Vis > Tilpas visningsegenskaber kan du indstille disse tilstande som standard for alle mappevisninger.

[edit] Paneler

Dolphin har adskillige paneler, som kan aktiveres med Vis > Paneler. Hvert panel kan placeres til venstre eller højre for mappevisningen. For at flytte et panel skal du klikke på dets titel og så trække og slippe panelet. Arealet, hvor panelet vil blive lagt, når musen slippes bliver fremhævet. Det er muligt at stable paneler oven på hinanden; så bliver de placeret i faneblade.

I hvert panels titellinje er der to knapper. Knappen nærmest titlen frigør panelet og gør det til et vindue, som kan "flyde" frit omkring. Vinduet er stadig knyttet til Dolphin og kan ikke vises uden Dolphin og kan ikke minimeres som et almindeligt vindue. Klik på knappen igen for at låse panelet fast til Dolphin igen. Den anden knap lukker panelet.

[edit] Ikke-modale dialoger

Når man flytter, kopierer eller sletter filer/mapper forsvinder dialogen før operationen er afsluttet. En fremgangs-indikator dukker så op nederst til højre på skærmen og forsvinder igen. Hvis du vil følge fremgangen, så skal du klikke på et lille (i) informations ikon i systembakken.

Nye brugere, som ikke er vant til den arbejdsmåde (og selv erfarne brugere) kan blive snydt af dette. Hvis du kopierer eller sletter store mapper, så bør du bruge ikonet til at følge fremgangen, ellers risikerer du at yderligere handlinger du foretager, før den forrige er afsluttet, arbejder med en ufuldstændig filstruktur, og det kan resultete i ødelagte filer.

Nu er du advaret!

[edit] Steder

Dolphin har en slags bogmærker kaldet Steder. De vises i et panel, som aktiveres med Vis > Paneler > Steder (tastaturgenvej F9). Mapperne i Steder er de samme som vises i kategorien Computer i K-Menuen Kickoff.

Klik på et af disse steder for at åbne det i den aktuelle mappevisning. Kontekstmenuen giver mulighed for at redigere stederne eller fjerne dem. Du kan også gemme dem midlertidigt.

Du kan føje en mappe til Steder ved at vælge Tilføj til steder fra mappens kontekstmenu. Du kan også trække og slippe mapper til Steder.

Steder panelet viser også små plug ikoner for tilsluttede enheder som USB-stiks og CD'er. Kontekstmenuen gør det muligt at afmontere dem.

Stederne bruges som udgangspunkter for brødkrumme-navigationslinjen. Enhver mappe vises i forhold til den nærmeste overfolder, som er i Steder.

[edit] Information

Informationspanelet aktiveres med Vis > Paneler > Information (tastaturgenvej F11). Panelet giver en forhåndsvisning eller ikon for den aktuelt valgte fil/mappe eller filen/mappen under musen, hvis du holder den svævende. Desuden vises information som, hvornår filen sidst blev ændret og dens størrelse.

Informationspanelet giver mulighed for at bedømme filer (1 til 5 stjerner) eller tilføje en kommentar eller en tag. Det er en af brugerfladerne til det semantiske Skrivebord Nepomuk som indfører det semantiske nets fordele til skrivebordet. Fra KDE 4.2 er det muligt at søge efter tags. Den nuværende tagging giver en forsmag på fremtidige udgaver.

Informationspanelet


Tip: Hvis du savner mp3 ID tags (titel, tid, ...) for nogle filer, så er det sandsynligvis fordi du mangeler ID3 Version 2 tags; dem kan du tilføje med KID3, for eksempel.

[edit] Mapper

Et panel, som viser træstrukturen af dit filsystem kan vises med Vis > Paneler > Mapper (tastaturgenvej F7). I træstrukturen kan du klikke på + og - tegnene for at udvide/sammentrække undermapper. Ved at klikke på en mappe bliver dens indhold vist i den aktuelle mappevisning.

[edit] Terminal

Terminal emulatoren (kommandoskallen) Konsole kan vises direkte i Dolphin med Vis > Paneler > Terminal (tastaturgenvej F4). Det er dermed muligt at bruge skal-kommandoer direkte i Dolphin. Terminalen åbnes i den mappe, som vises i den aktuelle visning.

Dolphin med en Terminal

[edit] Externe links

Wikipedia- Dolphin_(software)

Road to KDE 4: Dolphin and Konqueror

Ars Technica: A First Look at Dolphin

Youtube - KDE 4 rev 680445 - Dolphin

Introducing KDE 4 Blog - Dolphin

[edit] Navigation i Filsystemet

[edit] Bogmærker and Steder

I KDE 3 kunne du lave bogmærker i Konqueror, men de var ikke tilgængelige for andre applikationer. KDE 4 er meget mere fleksibel - men derfor også mere kompliceret. I KDE 4 er der tre typer af 'Bogmærker', som man skal skelne mellem. De befinder sig i forskelige filer og har forskellige funktioner.

KDE3 Konqueror delte ikke bogmærker

[edit] Tre slags bogmærker

For det første er det Konquerors private net-bogmærker. De opbevares i ~/.kde/share/apps/konqueror/bookmarks.xml. Dernæst er der de bogmærker, som Dolphin kalder 'Steder'. De er til rådighed for alle applikationer. Hver gang du bruger Fil > Åbn i en KDE applikation vil du se disse bogmærker. Endelig er der Applikationsbogmærker. De ligger alle i den samme fil uanset hvilken applikation, der har sat dem, og de er tilgængelige for alle applikationer, medmindre du begrænser dem til en bestemt applikation. Mere om det senere.

[edit] Brug bogmærker

I de fleste distroer er Bogmærker ikke aktiveret som standard. For at bruge dem skal du først aktivere dem. I de fleste KDE applikationer kan du bruge menuen Fil > Åbn; til højre i værktøjslisten er der en svensknøgle med en dropdown menu, hvor du vælger Vis bogmærker.

Aktivering af Bogmærker


[edit] "Steder" til navigation for hele systemet

Standardstederne er

Home
Network
Root
Trash

men du kan tilføje andre steder. I Dolphin højreklikker du på en mappe og vælger Tilføj til steder.

Tilføj et bogmærke til Places


Som standard er det nye "sted" tilgængelig for alle applikationer. Hvis du vil begrænse den til kun at være tilgængelig for Dolphin, så højre-klik på dets navn i Steder panelet og vælg Rediger.. (stedets navn vises også). Sæt derefter et flueben ud for Vis kun når dette program bruges (Dolphin).

Dette Sted vil kun være synligt i Dolphin


Du kan se resultatet af denne kommando i filen ~/.kde4/share/apps/kfileplaces/bookmarks.xml.

I nogle applikationers Fil menu er der også mulighed for at føje mapper til Steder. På nuværende tidspunkt varierer det, hvilke valgmuligheder forskellige applikationer tilbyder. Det vigtige er, at standarden for mapper i Steder er, at de kan bruges af alle applikationer i Fil > Åbn dialogen.

[edit] Bogmærker i applikationer

Dette er den sidste type bogmærker. Kan du huske da vi bruget svensknøglen i Fil > Åbn dialogen til at aktivere bogmærker. Da dukkede der en gul stjerne op ved siden af svensknøglen. Dette er en menu til at håndtere bogmærker.

Håndter Applikations-bogmærker her


Her kan du definere bogmærker, som vil være synlige i den samme menu i enhver applikation. De gemmes i filen ~/.kde4/share/apps/kfile/bookmarks.xml, som bruges af alle applikationer, som har bogmærke-menuen.

[edit] Indskrænkning til en applikation

Nogle applikationer lader dig redigere emner i Steder menuen. Arbejder du fx i Gwenview, så kan du højre-klikke på en mappe i Steder og sætte tilvalget Vis kun når dette program bruges (Gwenview).

Indskrænkning af et bogmærke til en applikation


Hvis du vil begrænse et bogmærke til en applikation, som endnu ikke lader dig redigere bogmærker, så må du redigere filen ~/.kde/share/apps/kfile/bookmarks.xml. Du skal tilføje linjen

<OnlyInApp>appname</OnlyInApp>

umiddelbart før </metadata> tag'en.

[edit] Håndtering af Arkiver i Dolphin

Håndtering af arkiver er nu enkel. I enhver mappe i Dolphin fremhæver du de filer, som du vil arkivere, højre-klikker og vælger Compress (?); du kan nu vælge at lave et RAR arkiv, et Gzip'et tar arkiv eller definere en anden kompressionsmetode, som du allerede har sat up.

Lav et nyt arkiv


Tilsvarende, hvis du højre-klikker et eksisterende arkiv, så får du mulighed for at udpakke arkivet i den aktuelle mappe, i en automatisk detekteret underfolder eller til et andet sted, som du selv vælger.

Hvis du vil føje filer til et eksisterende arkiv, så kan du vælge Åbn med Ark (?).

Håndtering af eksisterende arkiver


[edit] Flere smarte ting

[edit] Ændre filassociationer på stedet

Har du prøvet at skulle åben en fil blot for at opdage, at den er associeret med en anden applikation end den, du foretrækker? Du kan selvfølgelig gå ind i Systemopsætning > Avanceret > Filassociationer, men Dolphin og Konqueror giver dig mulighed for en hurtig og smart måde at ændre en enkelt association.

Højre-klik på filen og vælg Egenskaber. Den første linje under filnavnet er beskrivende, for eksempel

Type: XML dokument

På samme linje er der en Svensknøgle-ikon. Klikker du på den, så kan du tilføje eller ændre en association.

Tilsvarende kan du ændre din foretrukne filmanager til/fra Konqueror når du arbejder med mapper eller tilføje endnu en billedfremviser til associationerne for en billedfil.

[edit] Åbn med undermenuen

Åbn med undermenuen lader dig gøre endnu flere smarte ting i Dolphin. Nogle muligheder viser sig kun, når de er anvendelige på den fil du har valgt. Blandt mulighederne er

  • Konverter en billedfil til et andet format
  • Forhåndsvis en fil
  • Download en fil med KGet
  • Signer eller krypter filen med den installerede krypterings software

[edit] Indkod og kopiér musik-CD-numre

  • Indsæt en musik-CD.
  • Naviger til CD'en i Dolphin. Den vil optræde under Steder i Dolphin, og du kan også komme frem til den ved at skrive audiocd:/ i adressefeltet.
Musik-CD vist i Dolphin

Bemærk, at Dolphin tilbyder dig en WAW-fil for hvert nummer samt

  • mappen CDA, som indeholder alle numrene i *.cda-format - det format, som normalt bruges på musik-CD'er.
  • mappen Hele CD'en, som indeholder filer der samler hele albummet i alle formaterne (.cda, .flac, .mp3, .ogg, .wav)
  • mappen FLAC, som ineholder numrene i FLAC-formatet (et tabsfrit dataformat)
  • mappen Information, som indeholder CDDB-informationer
  • mappen MP3, som indeholder alle numrene i MPS-formatet
  • mappen Ogg Vorbis, som indeholder numrene i OGG-formatet

Du skal nu blot kopiere den ønskede mappe for at få en kopi af CD'en i dit foretrukne format.

Retrieved from "http://userbase.kde.org/Tutorials/File_Management_(da)"
Categories: File Management | KDE3

Navigation

  • Home
  • Recent changes
  • Random page
  • Help

Toolbox

  • What links here
  • Related changes
  • Special pages
  • Printable version
  • Permanent link

Personal tools

  • 38.107.191.98
  • Talk for this IP
  • Log in / create account
  • Login with OpenID
Creative Commons License SA 3.0 as well as the GNU Free Documentation License 1.2
KDE® and the K Desktop Environment® logo are registered trademarks of KDE e.V. | Legal