Der er KDE-postlister til næsten ethvert emne. Her er nogle af dem.
Vi tager kdepim-brugere først, fordi mange KDE-brugere bruger KMail til at kommunikere med postlister. Derudover angives programmerne alfabetisk. Du bør også checke programmernes hjemmesider, hvor du kan finde flere adresser.
For at abonnere: Brug enten ovenstående links og mailman-brugerfladen eller send en mail til liste-navn-request@kde.org med subscribe din-email-adresse i mailens emnefelt. Skriv venligst din rigtige emailadresse i stedet for ordene din-email-adresse og listens navn i stedet for liste-navn. Lad mailens beskedfelt være tomt og medtag ikke en signatur eller andet, som kan forvirre den mailserver, som behandler din tilmelding.
For at afmelde abonnementet: Brug enten ovenstående links og mailman-brugerfladen eller send en mail til liste-navn-request@kde.org med unsubscribe din-email-adresse i mailens emnefelt. Skriv venligst den emailadresse du brugte, da du abonnerede på listen i stedet for ordene din-email-adresse og listens navn i stedet for liste-navn. Lad mailens beskedfelt være tomt og medtag ikke en signatur eller andet, som kan forvirre den mailserver, som behandler din tilmelding.
Bemærkninger: Vær venlig ikke at bruge HTML til at sende din til- eller afmelding, for det gør det vanskeligt for vores mailserver at behandle din forespørgsel. Hvis den adresse, som du laver abonnementet til er den samme, som den du sender mailen fra, så kan du udelade den i emnelinjen.
Kontaktadresser til udviklerne kan findes i dokumentationen for deres individuelle applikationer.
Advarsel: KDE-fællesskabet er en løst forbundet gruppe af udviklere, skribenter, oversættere, kunstnere og andre bidragsydere fra hele verden. Holdninger udtrykt i postlisterne er - med mindre det udtrykkeligt nævnes - ikke udtryk for KDE-fællesskabets holdninger; det er alene afsenderens holdninger, som måske - måske ikke - afspejler andre KDE-bidragyderes holdninger.
Denne liste omfatter kun en del af alle postlisterne om KDE software. En fuldstændig liste kan findes på mailman-serveren.