digiKam/Ansigtsgenkendelse

    From KDE UserBase Wiki
    Revision as of 12:31, 13 April 2011 by Claus chr (talk | contribs) (Importing a new version from external source)
    (diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)

    Ansigtsgenkendelse i digiKam 2

    Fra Dmitri Popovs blog, 11. april 2011

    Ansigtsgenkendelse har været en af de mest efterspurgte funktioner i digiKam, og i den seneste udgave af fotohåndteringsprogrammet er denne funktion med.

    Som navnet antyder er ansigtsgenkendelse en funktion, som kan bruges til at finde fotos med bestemte ansigter og knytte ansigts-mærker til personerne i fotoene. Herefter kan du hurtigt finde alle fotos af en given person ved hjælp af digiKams filter-funktion.

    Mærkning af ansigter i digiKam er en temmelig enkel procedure. Åbn et foto i forvisningsfeltet, klik på ikonet Add a Face Tag, træk en firkant omkring et ansigt på fotoet, angiv mærket (fx personens navn) og klik på Bekræft.



    At mærke ansigter manuelt kan være en overvældende opgave, særligt hvis du har et stort antal fotos af folk. Heldigvis kan digiKam gøre det hårde arbejde med at identificere ansigter for dig automatisk. Gå til fanebladet People i sidepanelet og klik på knappen Scan collections for faces. I vinduet Scanning Faces markerer du tilvalgsboksen Detect and recognize faces. Som standard scanner digiKam alle samlinger og mærker, men du kan begrænse scanningoperationen til nogle albums eller mærker. For at gøre dette klikker du på knappen Options , går til fanebladet Albums og vælger de albums og mærker, som du ønsker i dropned-listerne under Search in.Når du alligevel er i gang kan du også tilpasse parametrene for ansigtsgenkendelse på fanebladet Parameters. Klik så på knappen Scan og lad digiKam gøre arbejdet. Når scanningen er færdig skulle du se alle fotos, som indeholder ansigter. Du kan nu gennemgå de scannede billeder for at tilrette ansigtsmærkerne og fjerne forkert identificerede billeder.