Digikam/Håndtering af fotos fra flere installationer af digiKam

    From KDE UserBase Wiki
    Revision as of 06:55, 15 March 2011 by Claus chr (talk | contribs) (Importing a new version from external source)

    Håndtering af fotos fra flere installationer af digiKam

    Fra Dmitri Popovs blog, 13. marts 2011

    Vil du gemme dine fotos på en server eller netværksdisk? Vil du håndtere dem fra flere forskellige Linux-baserede maskiner ved brug af digiKam? Hver viser jeg, hvordan du gør det.

    For det første skal du montere mappen på serveren, som indeholder fotoene på din maskine. Forudsat, at din server kører Linux og at du kan forbinde til den via SSH, så klan du montere mappen fra den fremmede maskine ved brug af sshfs. For at gøre dette skal du installere sshfs-pakken først. På Ubuntu og Debian-baserede Linux-distributioner kan du gøre dette ved at køre kommandoen

    apt-get install sshfs

    som root. Kør dernæst kommandoen id og bemærk din kontos uid og gid værdier (fx uid=1000 gid=1000). Brug så følgende kommando til at montere en server-mappe på din maskine:

    sshfs user@host:/path/to/dir /mountpoint -o idmap=user -o uid=1000 -o gid=1000

    Erstat user med navnet på en eksisterende bruger på serveren og host med serverens IP-adresse. Erstat /path/to/dir med stien til mappen på serveren og /mountpoint med den mappe på din maskine, som skal bruges som monteringspunkt. Når mapper er blevet monteret, kan du bruge filerne i den som om de var på din egen maskine. For af afmontere mappen bruger du kommandoen fusermount således:

    fusermount -u /mountpoint

    Dernæst skal du indstille digiKam til at bruge en MySQL-database som motor. Dette forudsætte selvfølgelig at der kører en installation af MySQL enten på din egen server eller på en ekstern maskine. Artiklen Brug digiKam med MySQL giver detaljer om, hvordan du får digiKam til at arbejde sammen med MySQL.

    Resten er let. I digiKam vælger du Indstillinger -> Indstil digiKam... og går til afsnittet Samlinger. Klik på knappen Tilføj samling ved siden af emnet Lokale samlinger og tilføj så den mappe, som indeholder fotos fra den eksterne mappe som et nyt album.

    På tilsvarende måde kan du indstille digiKam på enhver anden maskine, som du vil bruge til at håndtere de samme fotos, som er gemt på serveren.