Plasma/FAQ/4.4

From KDE UserBase Wiki
The printable version is no longer supported and may have rendering errors. Please update your browser bookmarks and please use the default browser print function instead.
This page is a translated version of the page Plasma/FAQ/4.4 and the translation is 100% complete.

Plasma-arbejdsfladen er en af de centrale teknologier i KDE SC 4 (også kendt som "KDE's grundsten"), og en af de mest synlige for brugere. Da Plasma behandler brugere anderledes end traditionelle skriveborde, så kan der være forvirring om, hvad Plasma er, hvad den gør og hvordan man udfører almindelige opgaver.

Dette dokument forsøger at svare på de mest almindelige spørgsmål.

Information

Information her vedrører Plasma in KDE 4.4. For ældre versions kan du se
siden om KDE 4.3,
siden om KDE 4.2,
siden om KDE 4.1
eller siden om KDE 4.0

Overordnede spørgsmål

Hvad gør Plasma?

Plasma er KDE's standardarbejdsplads (skrivebordsgrænseflad). Den omfatter en programstarter (startmenu), skrivebordet og skrivebordspanelet (ofte kaldet task bar'en). Plasma er dog mere end denne samling af velkendte komponenter; den er en almen ramme til at opbygge integrerede grænseflader i. Den er fleksibel nok til lave grænseflader til mobile enheder (mobiltelefoner og netbooks), mediecentre og stationære computere og til at understøtte den traditionelle skrivebordsmetafor såvel som design, der endnu ikke er blevet udtænkt.

Hvordan fungerer Plasma?

Plasmas hovedkomponenter er "widgets". Widgets kan have mange funktioner; de kan vise dit skrivebord med tilhørende wallpaper, overvåge din bærbares batteriniveau, fremvise tilsluttede enheder og håndtere task bar'en. I bund og grund er widgets små programmer, som lever på skrivebordet. Desuden kan widgets samles i "beholdere" kaldet containments som panelet og selve skrivebordet.

Hvad er appletten Mappevisning?

Appletten Mappevisning bruges, som navnet siger, til at vise mapper og filer i en overmappe. Sådan en overmappe kan enten være en lokal mappe på din egen computer, eller det kan være en netværksmappe, som tilgås gennem FTP, SSH eller SMB. I fremtiden vil en Mappevisning også kunne vise resultater fra en Nepomuk søgning eller taggede objekter.

Du kan vælge at se alle filer, eller du kan filtrere indholdet med et regulært mønster (fx alle filer med en given endelse) eller efter filtype (fx kun billeder).

Meppevisnings-appletter kan også bruges til basal filhåndtering (fx flytning, kopiering, klipning og indsætning), og du kan have så mange som du vil på skrivebordet.

Endelig kan du bruge en mappevisning som hele skrivebordet, og på den måde i praksis genindføre den gammeldags tænkemåde.

Hvad er KRunner?

Krunner er en alsidig kommandolinje, som du kan aktivere ved at taste "Alt-F2" eller ved at vælge "Kør kommando..." fra popup-menuen på skrivebordet. Den kan lede efter programmer, bogmærker og endda sessioner, vise systemaktivitet og udføre almindelige aritmetiske beregninger.

KRunner's funktionalitet kan udvides ved hjælp af plugins ("runners").

Hvad er "cashew'erne"?

Det der ofte omtales som "cashew'er" er de værktøjskasser i form af Plasma logoer, som du finder i det øverste, højre hjørne af standard skrivebordet og i den højre side af panelet. Ved at klikke på dem får du adgang til forskellige indstillinger. Nogle af disse cashewer vises kun, hvis widget'ene ikke er låset (se nedenfor).

Vær venlig at gøre det muligt at fjerne cashew'en i det øverste højre hjørne

Det kan lyde ganske fornuftigt at gøre det muligt at slå cashew'en fra, men det er unødigt kompliceret teknisk set, og det strider mod designet. Da skrivebordet (et containment) selv håndteres af et plugin, så er det blevet foreslået, at man kunne konstruere et nyt plugin, som laver et skrivebord uden cashew. Det har nogle distributionerer faktisk allerede gjort.

Hvad er Zooming User Interface (ZUI)?

Zooming User Interface, or ZUI, er endnu en Plasma-komponent. Det lader brugere samle forskellige plasmoider i grupper og hurtigt skifte mellem dem ved en "zoom ind og ud" metode. Bemærk, at ZUI vil blive radikalt forandret i KDE SC 4.5.

Hvordan virker ZUI?

Forestil dig, at du har tre grupper af plasmoider (så som widgets, programstartere osv.), som du har arrangeret i særlige kombinationer afhængigt af, hvordan du vil arbejde med dem. Når du har lavet grupperne, kan du skifte mellem dem ved at zoome ud for at se alle grupperne og derefter zoome ind på den gruppe, som du nu vil arbejde med. Bemærk, at det er anderledes end at skifte mellem de traditionelle X11 virtuelle skriveborde; ZUI er meget mere fleksibel, da grupperne kan være helt forskellige fra hinanden.

Et godt eksempel på denne opførsel er vist på dette billede lavet af Half-Left fra #kde på freenode.

Ikke desto mindre kan man godt kombinere virtuelle skriveborde med ZUI.

Konfiguration

Hvad enten du foretrækker et rent og effektivt skrivebord, Plasmas brugerflade til netbooks eller et mere traditionelt et, så finder du masser af hjælp på siden om indstillinger.

Ordliste

Se Ordlisten .

Mere Hjælp

En side med screencasts, som hjælper dig med at forstå Plasma.

Tak

  • Daniel Laidig & Simon St.James - tak for umeet IRC loggen!
  • Marco Martin - tak for information om paneler!
  • Sebas - tak for at lade mig bruge information fra din blog!
  • Half-Left - gode eksempler på brug af ZUI!
  • Aikurn - glimrende videoer!
  • Marcelo Magno T. Sales - for at give tips om paneler i en postlist

Bidragsydere

  • Luca Beltrame - nuværende vedligeholder
  • Joseph M. Gaffney
  • Chani
  • Dipesh
  • Maninalift
  • Alle de anonyme bidragydere