Systemindstillinger/Autostart

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 17:22, 23 June 2021 by FuzzyBot (talk | contribs) (Updating to match new version of source page)

Her kan du indstille hvilke programmer og scripts, der skal køres når du logger ind på dit Plasma skrivebord. Her kan du angive programmer, som altid skal køre, for eksempel KAlarm og KTorrent.

vindue til indstilling af autostart
vindue til indstilling af autostart

Klik Tilføj program... for at åbne den sædvanlige dialog hvor du kan vælge et program. Der oprettes så en .desktop-fil til programmet i autostarts-mappen. Når du har valgt et program åbnes dialogen Egenskaber. Klik bare på OK; så er det klaret. Du kan ændre programegenskaberne senere: vælg programmet i listen og klik på Egenskaber... for at få dialogen frem igen.

Du kan midlertidigt forhindre, at et program startes op ved at fjerne fluebenet i valgboksen i søjlen Status. Du kan også angive, at programmet kun skal startes når du logger ind i en KDE-session. For at opnå dette vælger du programmet, klikker på Avanceret... og sætter et mærke i tilvalgsboksen.

Klikker du på Tilføj script..., så bliver du spurgt om stien til et script; skriv stien i tekstfeltet eller klik på knappen for at få en filvælger-dialog frem. Hvis du fravælger valgmuligheden Opret som symlink, så vil scriptfilen blive kopieret til mappen autostart; ellers bliver der lavet en henvisning. Du kan bruge knapperne Egenskaber og Avanceret på samme måde, som for programmer.

Med scripts har du yderligere en mulighed: I søjlen Kør ved finder du en dropned-liste med tre valgmuligheder: Opstart, Nedlukning og Præ-KDE opstart, som bestemmer, hvornår scriptet køres - henholdsvis ved opstart (efter at skrivebordet er startet), når du logger ud eller under opstarten af skrivebordet. Bemærk, at for at kunne bruge de to sidste muligheder, så skal scriptet have filendelsen .sh.

Mere information