Kmail/Kontoguide

From KDE UserBase Wiki
This page is a translated version of the page KMail/Account Wizard and the translation is 100% complete.

Kontoguide

Kontoguide

Første gang du kører KMail bliver du mødt af kontoguiden.

Note

Hvis du senere får brug for at køre kontoguiden igen finder du den under Værktøjer → Kontoguide.


Denne guide vil hjælpe dig igennem processen med at oprette dine e-mail-konti. Din skærm vil variere afhængigt af, hvor meget guiden selv kan finde ud af. Herunder ser du et overblik over de skærme, du kan støde på under brug af guiden.

  • Oplys personlige data er guidens første skærm. Den spørger dig om de basale kontoinformationer: Fuldt navn, E-mail-adresse og Adgangskode. Som standard er tilvalget Find udbyderens indstillinger på internettet slået til og guiden vil prøve at hente den nødvendige information fra serveren. Slå dette tilvalg fra hvis du er en avanceret bruger og har brug for at opsætte en speciel konfiguration. Klik på knappen Næste når du er klar.

Note

Hvis du bruger GMails 2-skridts-verifikation skal du generere en programspecifik adgangskode fra GMails sikkerhedsindstillinger og angive adgangskoden i tekstboksen til adgangskode.


  • Skærmen Vælg kontotype er den næste hvis guiden ikke kan bestemme din kontotype. Vælg din kontotype i listen (hvis du ikke ved hvad typen er, så må du kontakte din e-mail-udbyder). Hvis din kontotype ikke findes i listen, så klik på knappen Søg efter mere på internettet. Når du har valgt kontotype så klik på knappen Næste; så kommer du til skærmen Personlige indstillinger.
  • Skærmen Personlige indstillinger vil igen vise de detaljer om serveren, som den har fundet, hvis guiden havde held med at bestemme kontotypen. Klik på knappen Opret konto, så bliver kontoen konfigureret. Klik på Afslut for at afslutte guiden og lukke vinduet.
  • Skærmen Personlige indstillinger vil dukke op, hvis du skulle angive kontotype. Tjek, at informationen i denne skærm er korrekt. Vælg Download alle breve til offline brug hvis du ønsker at have dine breve tilgængelige, når du ikke har en internetforbindelse (kun til IMAP). Klik på knappen Næste når du er færdig.

Din konto vil nu blive sat op og du kan klikke på knappen Afslut for at afslutte guiden og lukke vinduet.