Jump to content

Krecipes

From KDE UserBase Wiki
This page is a translated version of the page Krecipes and the translation is 100% complete.
Krecipes er et program, som lader dig håndtere dine opskrifter, lave indkøbslister, vælge en opskrift baseret på tilgængelige ingredienser og planlægge din menu/diet på forhånd.
KRecipes' hovedskærm

Oversigt

Målet med dette projekt var at lave et opskriftsværktøj til KDE som:

  • Kan håndtere en database med opskrifter med en let anvendelig brugerflade
  • Gør det muligt at tilføjes nye ingredienser og enheder og fjerne dem
  • Være en hjælp ved diæter, beregne kalorier, vitaminer, kulhydrater osv. i opskrifterne
  • Laver indkøbslister og daglige forslag til en given diættype
  • Er baseret på SQL med understøttelse af forskellige databasetyper (i øjeblikket understøttes SQLite, MySQL og PostgreSQL).
  • Er så fleksibel som muligt for at gøre det muligt at udbygge det i fremtiden.

Hovedtræk

Søgning i opskrifterne

  • Laver en database over opskrifter med en behagelig brugerflade ved brug af SQLite, MySQL eller PostgreSQL.
  • Opskrifter kan søges efter navn eller efter ingredienser, som skal bruges eller som ikke må bruges. Skriv blot en del af en opskrifts navn, så er alle matchende opskrifter øjeblikkeligt tilgængelige og kan vises, redigeres og udskrives. Hvis du vil forfine din søgning, så lader den avancerede søgning dig søge efter titel, såvel som enhver kombination af kategorier, ingredienser, hvor lang tid opskriften tager, forfatter, portioner og opskriftens tekst.
Den avancerede søgedialog


  • Du kan også søge på kilde, udbytte, tidsforbrug og adskillige andre kriterier.
  • Opskrifter indskrives og redigeres i en lignende skærm, Indtastningen hjælpes ved at bruge menuer med tekstforslag.


Redigering af opskrifter

Brug de tre inputs-faneblade til at udfylde detaljerne i dine opskrifter. På det første faneblad findes titel, forfatter, kategorier, tidsforbrug og udbytte. På den næste kan du anføre ingredienserne og på den sidste skrives instruktionerne.

Redigering af en opskrift
  • Ingredienser og instruktioner kan indsættes fra en allerede eksisterende tekstfil
  • Opskrifter kan udskrives til indsættelse i scrapbøger etc.
Forhåndsvisning af udskrift


  • Filer kan importeres fra en eksisterende Krecipes-database
  • Det er også muligt at importere data fra "MasterCook" 4, 5 or 6, "Meal-Master", "RecipeML", "Rezconf" og “Now You're Cooking”
  • Det er også muligt at eksportere til mange forskellige formater
  • Fuld understøttelse for backup og gendannelse af databasen
  • Føj opskrifter til din indkøbsseddel. Når du er klar vil Krecipes opliste alle de nødvendige ingredienser, idet enheder automatisk kombineres og du får en liste klar til udskrivning.
  • Næringsværdi kan bruges til at hjælpe dig med at planlægge en diæt


Diæt-hjælper

  • Du kan søge efter opskrifter baseret på, hvad du har i køleskabet. Planlæg dine måltider for en dag, et par dage eller flere uger. Giv Krecipes information om, hvad du vil have til hvert af dine måltider, begræns mængden af en bestemt ernæringsegenskab (fedt, energi etc.), så vil Krecipes klare resten.
Diæthjælperen
Vælg efter ingredienser
  • Omregningstabeller hjælper dig til at gå fra amerikansk til europæisk mål og vægt
Omregningsskærmen


Avanceret databasehåndtering

Krecipes udnytter relationelle databaser fuldt ud. Kategorier, ingredienser, enheder osv. gemmes som separate størrelser, som kædes til opskrifter, når de bruges. Du kan omdøbe en af disse et sted og få alle opskrifter, som bruger elementet automatisk opdateret.

Når du importerer opskrifter fra en ekstern kilde kan du komme ud for stavefejl og mærkelig brug af store bogstaver. Omdøb blot disse elementer i panelet Data for at korrigere alle dine opskrifter. Du kan for eksempel have kategorierne "Grønsager" og "Grøntsager". Omdøb "Grøntsager" til "Grønsager", så vil fletningsfunktionen placere alle opskrifter under disse to kategorier i den rigtige kategori.

Dette er kun en skitseagtig oversigt. Der er mange flere funktioner at udforske i håndbogen. Projektets hjemmeside har links til fora, hvor du kan få hjælp eller diskutere programmet.

Bidrag

Programmering

Vi hilser enhver med kendskab til C++ velkommen til at bidrage med kildekode, men selv hvis du ikke er programmør er der andre måder, du kan hjælpe på, se herunder.

Medmindre det angives andetsteds, så skal du sende bidrag til Krecipes-gruppen i KDE Review Board

Rapportering af fejl

Du kan bruge KDE's fejlsporingssystem til at rapportere fejl.

Oversættelse

  • Brugerflade: Vi har altid brug for hjælp til at oversætte til så mange sprog som muligt. Bemærk, at den aktuelle 2.0-gren ikke er i "string freeze"; nogle oversættelsesteams arbejder dog med Krecipes alligevel, så slut dig bare til dit lokale oversættelsesteam.
  • Håndbog: Den nuværende håndbog på engelsk er meget forældet; vent på instruktioner.
  • Eksempel-opskrifter: Vi arbejder på en teknisk løsning og en ordentlig arbejdsgang for dette; vent på instruktioner.

Giv feedback

Giv os dit feedback i forummerne eller med IRC på Libera Chat-kanalen #krecipes.

Håndbog

Håndbogen er i færd med at blive opdateret til Krecipes udgave til KDE 4, og desværre er den ikke klar endnu. Du kan tjekke den her.

Download

Download og byg den seneste udgave (2.0-beta2)

Du kan downloade den seneste udgave eller se andre udgaver i afsnittet "files" på sourceforge-siden. Du kan se de vigtigste ændringer i denne version på siden ChangeLog.

Bygning af den seneste udgave
Du skal først udpakke filen:

tar -zxf krecipes-[VERSION_NUMBER].tar.gz

og så bygge

cmake .
make
make install

Download, byg og installér den seneste udviklingsudgave med git

Projektet udvikles under extragear/utils på KDE's servere.

For at downloade, gør følgende:

git clone git://anongit.kde.org/krecipes

For at opdatere kildekoden, skal du:

cd krecipes
git pull

For at bygge og installere den i standard-prefikset (sædvanligvis /usr/local):

mkdir build && cd build
cmake ..
make
make install

For at bygge og installere til et andet prefiks, for eksempel ~/.kde/:

mkdir build && cd build
cmake .. -DCMAKE_INSTALL_PREFIX=~/.kde/
make
make install

Hvis du installerer den i ~/.kde/ skal du nok også sætte følgende variable i din .bashrc (eller hvad der er passende til dit brug):

export PATH=~/.kde/bin:${PATH}
export MANPATH=~/.kde/man:$(manpath)
export KDEDIRS=~/.kde:/usr
export XDG_DATA_DIRS=~/.kde/share:${XDG_DATA_DIRS}
export LD_LIBRARY_PATH=~/.kde/lib

For at afinstallere:

cd build && make uninstall

Kontakt

Forfattere

Det gamle Krecipes-hold

  • Jason Kivlighn
  • Unai Garro
  • Cyril Bosselut
  • Colleen Beamer (som skrev håndbogen)


Folk, som deltog i arbejdet med at portere til KDE 4, men som ikke arbejder på projektet i øjeblikket

  • Daniel Sauvé
  • Laurent Montel


De nuværende udviklere

  • José Manuel Santamaría Lema
  • Martin Engelmann