Translations:Concepts/OpenPGP Getting Started/24/da
Forskellene i sikkerhed, udførelsestid, signaturstørrelse og om de er obligatoriske eller blot betragtes som valgfri af standarden (rfc4880) er irrelevante i de fleste situationer. Den eneste relevante forskel er: g10-smartcardet understøtter kun RSA. Du bør således generere en RSA-nøgle medmindre du har en konkret, god grund til at vælge en anden løsning. 1024 bit nøgler menes at kunne brydes af visse regeringsorganer nu eller i den nærmeste fremtid. 2024 bit-nøgler anses for sikre i flere årtier. Men husk: Disse velkendte regeringsorganer ville ikke spilde deres tid med at bryde dine nøgler; de ville stjæle dem. Hvis du derfor ønsker en større nøgle for at sikre dig imod den slags modstandere, så sørg for, at de ikke kan stjæle dem. Dette kræver selvfølgelig dyb viden, disciplin og nok også penge. Den praktiske grund til ikke at bruge meget lange nøgler er: Almindeligt anvendte udgaver af OpenPGP understøtter ikke nøgler som er længere end 2048 hhv. 3072 bit. Operationer med asymmetriske nøgler er generelt krævende. Og for at gøre tingene værre, så kræver operation med dobbelt så lang en nøgle otte gange så lang tid. Og det tager også lang tid at generere meget lange nøgler. For mobile enheder kan denne belastning blive et problem.