Translations:Kopete/Jabber/Adding friends/1/da

From KDE UserBase Wiki

Efter dit første login er Kopetes vindue helt tomt. Din server kan have tilføjet en standardkontakt, som måske sender en velkomstbesked, men der er ingen rigtige kontakter på din "roster" (det er det, man kalder en kontaktliste i Jabber-sammenhænge). Første skridt i at tilføje kontakter til Jabber er selvfølgelig at bede dem om deres Jabber-ID. Når du har fået et, så kan du umiddelbart føje det til Kopete. Du kan enten vælge Tilføj -> [email protected] eller Fil -> Tilføj kontakt -> [email protected]. Et nyt vindue dukker op, hvor du angiver det Jabber-ID, som du vil føje til din roster. Du skal bare skrive den ind og så klikke på OK. Tilvalget Gruppe bruges, hvis du har oprettet grupper af kontakter (fx "familje" og "arbejde"). Du kan etablere en forbindelse til KAddressBook med Adressebogsindgang, sådan at du kan udveksle information så som profilbilleder mellem de to programmer.