KPhotoAlbum FAQ

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 19:01, 26 October 2019 by FuzzyBot (talk | contribs) (Updating to match new version of source page)

Kan jeg også organisere mine videoklip? Bliver der lavet miniaturer? Kan videoklippene afspilles fra programmet?

Hvordan kan jeg vise kommentarerne i et tooltip når jeg går hen over et billede?

Tast Ctrl + T. Tooltippet indeholder også en større forhåndsvisning.

Hvordan sletter jeg et nøgleord?

Rediger et billede (vælg Beskriv de enkelte billeder i kontekstmenuen), vælg nøgleordet, højreklik på det og vælg Slet.

Kan jeg organisere mine billeder i forskellige mapper?

Det kan du sagtens, blot alle dine billedmapper har en fælles rod. Med andre ord kan du have dine billeder i ét mappehierarki. I øjeblikket understøtter KPhotoAlbum ikke fuldt ud billeder i mere en et hierarki. Dog kan du bruge kommandolinjetilvalget -c til at angive, hvilket billedhierarki, du ønsker at bruge, fx

kphotoalbum -c Pictures/index.xml

Roden af dit standardhierarki gemmes i konfigurationsfilen ~/.kde/share/config/kphotoalbumrc i din hjemmemappe, fx som configfile=/home/<user>/Pictures/index.xml.

Kan jeg flytte mine billeder rundt på harddisken?

Ja, fra version 1.1 gemmer KimDaBa/KPhotoAlbum tjeksummer for hvert billede. Før du flytter billeder rundt er det nok en god ide at bruge menuen Vedligeholdelse -> Genberegn tjeksum

Når jeg vælger flere billeder kan jeg ikke gå frem og tilbage i listen af billeder med tasterne PageUp og PageDown, jeg ser bare det første billede. Hvordan kan jeg bruge PageUp og PageDown til af gå fra billede til billede?

Du bør ikke taste Enter i miniaturevisningen for at se flere billeder; brug istedet Vis -> Vis eller Ctrl + I. Desuden skal du vælge alle de billeder, som du vil vise før du viser dem.

Du kan omdefinere tastaturgenvejen Enter til at gøre det samme som Ctrl + I i menuen Indstillinger -> Indstil genveje. Da tasten Enter allerede bruges til funktionen Slå fuldskærm til/fra, så bør du også vælge en ny tastaturgenvej til denne funktion. Du kan for eksempel vælge at lade tasten F skifte til fuldskærm (lige som i mplayer). Husk bare, at taste Ctrl + A før Enter hvis du ønsker at bladre igennem alle billeder.

Hvordan kan jeg kopiere billeder til en anden mappe?

Vælg bare de billeder, som du er interesseret i og træk dem hvorhen du vil i Konqueror eller Dolphin.

Er der en funktion til at eksportere filnavne for en liste af billeder?

Vælg de billeder du er interesseret i og træk dem over i dit terminalvindue (for eksempel Konsole eller gnome-terminal).

Du kan også bruge menuen Redigér -> Kopiér.

Husk, at nogle editorer ikke understøtter træk og slip ordentligt.

Hvad skal jeg skrive i feltet Nøgleord?

Nøgleord er en måde at mærke billeder med relevante ord, sådan at du kan søge efter dem senere. Det er op til dig, hvilke nøgleord du vil knytte til dine billeder. Her er nogle tips, som kan hjælpe dig med at beslutte, hvilke nøgleord du skal føje til dine billeder:

  • Vær ikke for specifik. Et nøgleord, som er for specialiseret vil kun være brugbart til et lille antal billeder, er sjældent nyttigt og vil kræve lidt længere tid at anvende på nogle billeder. Mere generelle nøgleord er nyttigere end man måske først tror, for hvis du har mange billeder med det samme nøgleord, så kan du begrænse søgningen yderligere (fx: søg billeder med begge nøgleord "Morsom" og "Jesper"). Det er mere sandsynligt at du vil kunne huske dine nøgleord (og har lyst til det), hvis der ikke er for mange og hvis de er generelle og slående (eksempler: Morsom, familje, kommer fra internettet, smukt landskab, ...)
  • Spørg dig selv, hvad du vil med dine billeder og vælg nøgleordene i den ånd. Brug for eksempel "wallpaper", hvis du ynder at skifte baggrundsbillede ofte eller "Gimp", hvis du tror, at du kan få brug for at retouchere billedet på et tidspunkt. Et ande eksempel: føj "+++" til billeder, som du synes er virkelig smukke. På den måde kan du vise et imponerende diasshow for vennerne udelukkende med de bedste billeder. For at lægge billeder fra din tur til USA op på dit websted (men ikke alle de 1000, du tog!), skal du bare søge på "+++" og "USA" for at finde de bedste.

Hvordan sorterer jeg billeder efter filnavn eller mappe i stedet for efter dato?

Den aktuelle version af KPhotoAlbum har ikke denne funktionalitet. Du kan dog søge filer efter deres navn eller mappe.

Når jeg mærker flere billeder på en gang, så ønsker jeg kun at ændre en eller to mærker, ikke at få alle tilvalg anvendet på alle billeder.

Afkrydsningsfelterne i KPhotoAlbum 3 har tre valgmuligheder, så du kan fjerne en markering for alle billeder, lade andre billeder være uændrede eller sætte en markering for alle billeder. Nogle KDE-temaer viser ikke den midterste tilstand som forskellig fra den sidste, så du skal måske vælge et andet tema.

Jeg ønsker at inkludere en mappe fuld af billeder uden at kopiere dem ind i KPhotoAlbums mappehierarki.

Fremtidige versioner af KPhotoAlbum vil muliggøre at arbejde med mere end et mappehierarki. Hvis du har brug for funktionen lige nu -- og ikke ønsker at kopiere 10 000 billeder til KPhotoAlbums mappe, så brug det første eksempel, hvis du er fortrolig med kommandolinjen og det andet, hvil du foretrækker Konqueror.

  • På kommandilinjen går du ind i rodmappen for KPhotoAlbums mappehierarki. Skriv
ln -s MÅL_MAPPE ./


MÅL_MAPPE er stien til den mappe, som du vil inkludere. Dette vil skabe et link til den mappe uden at kopiere filerne

  • I Konqueror åbner du et vindue i KPhotoAlbums rodmappe og en anden over den mappe, som du vil inkludere. Hold Ctrl + Shift nede mens du trækker den mappe du ønsker ind i et BLANKT område i KPhotoAlbums rodmappe (det er ikke smart at trække den ind i en ny mappe). Hvis du ikke holder Ctrl + Shift nede, så fremkommer der en menu, som lader dig vælge, om du vil kopiere, flytte eller linke mappen. Vælg Link hertil.

I want to remove from Kphotoalbum database the removed images

In case you remove any of the images present in the KPhotoAlbum database from an external program you will see an icon in KPhotoAlbum until you remove the picture from the database.