Translations:Concepts/OpenPGP Getting Started/32/da

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 06:45, 9 July 2013 by Claus chr (talk | contribs) (Importing a new version from external source)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)

Du bør tænke over, hvor du vil gemme hovednøglens adgangskode og filen med eller udskriften af genkaldelsescertifikatet. Sikre adgangskoder er vanskelige at huske. Du bliver nok nødt til at skrive det ned. Du bør virkelig undgå at bruge en adgangskode, som du nogensinde har skrevet på et usikkert system (og du bør selvfølgelig heller aldrig gøre det i fremtiden). Vælg noget i retning af rsbBwNl137LcWP33RI: 18 tegn bestående af små og store bogstaver og tal. Brug ikke specielle tegn eller accenter. Du vinder ikke meget i sikkerhed (hvis du ikke kan huske 18 tilfældige tegn kan du nok heller ikke huske 15), men kan komme i problemer hvis du nogensinde bliver nødt til at bruge nøglen på et gendannelsessystem (Linux i teksttilstand) med de forkerte tastaturindstillnger. Du øger sikkerheden, hvis du kan memorere en del af adgangskoden og blot nedskriver resten eller hvis du nedskriver de to halvdele hvert sit sted og gemmer dem forskellige steder (det ene i din pung og det andet derhjemme). Men hvis du gemmer en adgangskode på 18 tegn i to dele og en angriber får fat på den ene, så er der kun 9 ukendte tegn tilbage og det er ikke længere en sikker beskyttelse. Hvis du har oprettet et genkaldelsescertifikat, så skal du også gemme det et sikkert sted.