Translations:KWin/9/da
KWin anvender bevægelsesfysik for at få vinduerne til at føles mere naturlige. Nye effekter som skrivebordsskifteren Skrivebordsterning til at skifte mellem vinduer og minimeringsanimationen Magisk lampe er kommet til og forbedringer til eksisterende effekter får håndtering af vinduer til at gå glattere end nogensinde før. Kwin's ydelse er blevet forbedret, sådan at disse effekter kan bruges på mindre kraftige maskiner. Indbyggede kontroller sikrer, at effekterne ikke overbelaster maskinen. KWin mærker hvor kraftfuld maskinen er og nedtoner om nødvendigt effekterne. Du kan kontrollere eller deaktivere disse kontroller eller ændre indstillinger som den globale animationshastighed for at finjustere dit system. Når din computer er overbelastet vil KWin automatisk slå effekterne midlertidigt fra, sådan at tingene fortsætter med at køre glat. Den vil give dig besked, når den gør det, og du kan genetablere composting ved at taste Shift + Alt + F12. Endelig er KWins understøttelse af flere skærme blevet forbedret ved hjælp af det nye bibliotek Kepal. Du kan flytte maksimerede vinduer mellem Xinerama skærme, og tilføjelse af eksterne skærme håndteres korrekt.