KSnapshot

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 08:30, 10 August 2023 by FuzzyBot (talk | contribs) (Updating to match new version of source page)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)

Note

The project KSnapshot is archived. See https://invent.kde.org/unmaintained/ksnapshot. You may wish to consider Special:MyLanguage/Spectacle instead.


KSnapshot er et værktøj til at tage skærmbilleder


Introduktion

Har du nogensinde villet vise resten af verden, hvor imponerende KDE software er, det dér sidste niveau i det spil, som du netop klarede eller de virtuelle fisk i dit virtuelle akvarium? KSnapshot kan fange sådanne øjeblikke og endda lade dig tilpasse det endelige billedes udseende.

Programstart

Hvis det allerede er indstillet, så kan du starte KSnapShot ved brug af Print Screen (kan også være Prt sc) på tastaturet. Hvis der ikke allerede er indstillet, så kan du sætte den globale tastaturgenvej i Systemindstillinger Genveje og gestusser -> Global -> Globale tastaturgenveje , vælg khotkeys i KDE-komponent og PrintScreen under Handling.

Hovedtræk

Lav et nyt skærmbillede

Måske brød du dig ikke om det billede, der blev taget. Heldigvis kan du let lave et nyt billede ved at klikke på knappen Nyt øjebliksbillede.

Gem billedet

Hvad glæde ville du have af programmet, hvis du ikke kunne gemme dine billeder. KSnapshot lader dig gemme billeder alle disse formater:

  • png
  • xpm
  • pbm
  • rgb
  • tga
  • ppm
  • bmp
  • eps
  • mng
  • tiff
  • jpeg
  • pcx
  • xbm

Med hensyn til hvilket filformat der er bedst, så afhænger det af dine behov. De mest almindelige billedformater i dag er png og jpeg. Andre formater kan stadig være nyttige i forskellige situationer.

Send til

Denne knap lader dig åbne billedet i et andet program (som for eksempel KolourPaint eller Krita). Måske ønsker du at redigere billedet eller tilføje noget, som lettest kan gøres i et andet program.

Du kan bruge KIPI plugins til at sende billedet til en kontakt som en e-mail eller til Kopete, et online galleri så som Flickr eller PicasaWeb eller til et socialt netværkssted så som Facebook.

Kopiér til udklipsholderen

Efter et klik på denne knap kan du indsætte billedet (som regel ved at taste Ctrl + V) i et andet program eller dokument, som understøtter indsætning af billeder.

Indfangningetilstand

Her kan du indstille, hvad der skal tages billede af. Du kan vælge

  • Fuldskærm: Hele skærmen fanges
  • Vinduet under markøren: Fang hele vinduet under markøren
  • Rektangulært område: Fang et bestemt område
  • Freehand Region: Fang et specifikt område
  • Udsnit af vindue: Fang en del af det aktive vindue

Forsinkelse af øjebliksbillede

Sæt en timer her (i sekunder). Skriver du for eksempel 10 her, så vil KSnapshot vente 10 sekunder, før skærmbilledet bliver taget. Det er særlig nyttigt, hvis du vil fange en menu eller noget andet, som har med musens aktivitet at gøre.