Neon/LTS/EOL

From KDE UserBase Wiki
This page is a translated version of the page Neon/LTS/EOL and the translation is 100% complete.
Other languages:


Important

KDE neon Plasma LTS Edition holdes ikke længere i live. Du kan stadig prøve at skifte til den almindelige User Edition, men dette er ikke længere understøttet. Skulle du prøve alligevel, så sørg for at lave backup af alle dine data. Vi anbefaler en ny installation af User Edition hvis du stadig har LTS udgaven.


Se også https://blog.neon.kde.org/index.php/2021/04/06/the-end-of-lts-edition/.

Fra den 1/7 2021 udsendes der ikke længere updateringer til KDE neon Plasma LTS; du må skifte til den almindelige brugerudgave for at modtage opdateringer. Dette inkluderer sikkerhedsopdateringer. Ved at afvikle LTS-udgaven kan vi bruge vores ressourcer mere effektivt på de mest værdifulde og mest brugte udgaver af neon. Dette skridt har naturligvis været længe undervejs. Vi fjernede fjernede omtale af den fra websiderne for 3 år siden https://blog.neon.kde.org/index.php/2018/02/12/hiding-neon-lts-edition/, og begrundelsen for dette er endnu mere sand i dag, end den var dengang.

Skift til KDE neon User Edition

Normalt støtter vi ikke aktivt skift fra en udgave af KDE neon til en anden. Den følgende metode til skift er blevet testet og skulle fungere efter hensigten. Bemærk, at eventuelle tredjepartsarkiver såsom PPA'er og ikke-KDE-software, der installeres via .deb-filer generelt, kan forhindre migreringen i at fungere korrekt. For at være på den sikre side anbefaler vi, at du fjerner/nedgraderer softwaren og/eller arkiverne.

Lav en sikkerhedskopi af alle vigtige data.

Hav et nyt installationsmedie klar, hvis skiftet går galt, og du skal geninstallere et nyt system. https://neon.kde.org/download

Opret en fil med navnet 40-neon-user-lts-migration i din hjemmemappe og plac´er følgende kode i den.

Package: *
Pin: release l=KDE neon - User Edition
Pin-Priority: 1100

Skift arkivet

sudo sed -i --regexp-extended 's%(neon\.kde\.org.+)(/lts)%\1%g' /etc/apt/sources.list /etc/apt/sources.list.d/*

Kør herefter følgende kommandoer:

sudo mv $HOME/40-neon-user-lts-migration /etc/apt/preferences.d
pkcon refresh
pkcon update --only-download
pkcon offline-trigger

Derefter skal du genstarte dit system – ved opstart vil det migrere til brugerudgaven, efterfulgt af en automatisk genstart. Som en del af migreringen vil den fil, du har oprettet, automatisk blive slettet. For at sikre, at al software har de forventede versioner, anbefales det at gentage pkcon-kommandoerne for at anvende resterende opdateringer (hvis der er nogen):

pkcon refresh
pkcon update --only-download
pkcon offline-trigger

Glem ikke at genstarte.