Systemindstillinger/Arbejdsområdets opførsel

From KDE UserBase Wiki
This page is a translated version of the page System Settings/Workspace Behaviour and the translation is 100% complete.
Indstil dit arbejdsområde

Information

Hvis du ved noget om disse indstillinger, så hjælp os ved at tilføje information på den engelske side. Du skal ikke bekymre dig om formattering eller sprog. Vi hjælper dig med at sørge for, at din tekst bliver forståelig og korrekt formatteret.


Virtuelle skriveborde

Det kan være forvirrende at have mange vinduer åbne i dit arbejdsområde. Virtuelle skriveborde giver dig en måde at holde forskellige opgaver adskilte og undgå at fylde skærmen med vinduer. I modulet Virtuelle skriveborde kan du indstille dine virtuelle skriveborde. I fanebladet Skriveborde kan du angive, hvor mange virtuelle skriveborde du ønsker, og du kan give dem individuelle navne. Fanebladet Skift har indstillinger af, hvordan der skiftes imellem virtuelle skriveborde: I dropnedlisten Animation kan du angive, hvordan det skal se ud, når du skifter fra et skrivebord til et andet. Du kan også indstille genveje til at skifte imellem virtuelle skriveborde eller til at gå til et bestemt skrivebord.

Skærmkanter

I modulet Skærmkanter kan du vælge mellem visse handlinger, der skal udløses, når musen bevæger sig til en af ​​skærmens kanter eller hjørner. Hver kant og hvert hjørne kan have sin egen handling tilknyttet. Du kan også angive, om du vil maksimere vinduer, når du trækker dem op til skærmens overkant, eller om de skal udlægges som fliser, når du trækker dem til skærmens sider. Endelig kan du indstille, hvad der sker, når du trækker et vindue ud over skærmkanten.

Arbejdsområde

I modulet Arbejdsområde kan du vælge, hvilken type arbejdsområde du ønsker: et traditionelt skrivebord eller et netbook-venligt et. Du kan også angive, om Instrumentbrættet skal indeholde de samme widgets som skrivebordet, eller om det skal have sit eget sæt af widgets.