Kexi/Håndbog/Byg en enkel database/Design af formularer/De vigtigste begreber

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 08:38, 16 April 2012 by Claus chr (talk | contribs) (Importing a new version from external source)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Other languages:

De vigtigste begreber

Formular
Et vindue, som gør det let at indtaste data og præsentere dem på skærmen.
Formulars datakilde
Databasetabel eller -forespørgsel, som vises i formularen. Der skal være en datakilde, for formularen selv er kun et værktøj til at indtaste og fremvise data, mens data findes i tabeller og forespørgsler. En ny, tom formular har ingen datakilde tilknyttet, så den fremviser ingen data fra din database før du har knyttet en datakilde til den.
Formularfelt
Svarer direkte til en søjle i en tabel eller forespørgsel. Oftest bruges felter til at fremvise tekst og tal. Indtaster du en ny værdi eller ændrer en eksisterende værdi af sådan et felt, så ændres den dertil bundne tabel- eller forespørgselssøjle (efter at du har accepteret ændringen).
Formulardesign
Handlinger du udfører for at definere formularens udseende og funktion. For at kunne dette skal du angive en datakilde, indsætte formularfelter af forskellig art og placere dem på passende steder.
Formularkontrol
Formularens elementer. De vigtigste typer af kontroller er:
  • Kontroller, som fremviser information, for eksempel en tekstboks eller en billedboks. Enhver kontrol at denne type kan bindes til et felt i en datakilde (en tabel- eller forespørgselssøjle). Sådanne kontroller kaldes under et for formularfelter.
  • Kontroller, som kan udføre specifikke handlinger, for eksempel en knap, som kan lukke den aktuelle formular. I andre programmer kaldes denne type kontroller undertiden for formularkontroller, eftersom de kan udføre forud definerede handlinger til at kontrollere dit databaseprograms opførsel.
  • Andre kontroller, som lader dig forbedre formularens udseende, for eksempel kan en "linjekontrol" bruges til visuelt at adskille to dele af formularen.
Beholderkontrol
En kontrol, som kan indeholde andre kontroller indenfor sit område. For eksempel er rammekontroller og fanebladskontroller beholdere. Formularens område er selv en beholder. En kommandoknap kan ikke bruges som beholder, da det ikke er muligt at indsætte kontroller i den. I mere komplekse tilfælde kan beholderkontroller indsættes i en anden beholder.