Amarok/Manual/Organisering/Håndtering af omslag

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 08:33, 5 July 2013 by Claus chr (talk | contribs)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)

Håndtering af omslag

Håndtering af omslag er et værktøj til at håndtere billederne af omslagene i din samling. Det lader dig let skifte omslag, hente alle manglende omslag og gennemse dem. Du kan finde Håndtering af omslag i menuen Værktøjer -> Håndtering af omslag.

Når du scanner den lokale musiksamling, så prøver Amarok at finde omslag, der passer til dine albums. I denne fase leder Amarok kun efter omslag i filsystemet, ikke på internettet. Hvis intet omslag findes blandt dine filer, så bruger Amarok dette standardbillede for omslaget:
Hvis et album mangler omslag eller hvis det aktuelle omslag er forkert, så kan du hente et fra internettet med Håndtering af omslag.

Gennemse omslag

Med Håndtering af omslag er det let at gennemse omslag. Du kan se omslagene for enhver kunstner ved at vælge fra listen til venstre, eller du kan bruge søgeboksen til at finde det ønskede album. I statuslinjen kan du se, hvor mange omslag der i øjeblikket er i listen og hvor mange albums, der mangler omslag. Du kan også indstille Håndtering af omslag til kun at vise albums med eller uden omslag. Ved at højreklikke på et omslag og vælge Vis omslag kan du få vist omslaget i sin oprindelige størrelse.

Hent manglende omslag

Hvis der er albums, som mangler omslag, så kan du prøve at hente dem alle fra internettet automatisk. Klik på Hent manglende omslag øverst i vinduet, så vil Håndtering af omslag prøve at finde omslagene. Hvis der er mange albums, som mangler omslag, så kan processen tage tid.

Skift omslag

Hvis et album har fået et forkert omslag, så kan du hente et nyt fra internettet. Højreklik på omslaget og vælg Hent omslag, så åbnes en guide til at finde nye omslag. Amarok prøver automatisk at finde det rigtige omslag ved at søge på kunstnerens og albummets navn. Som regel fungerer det godt som i eksemplet, og du vil sandsynligvis se det korrekte omslag blandt resultaterne. Hvis det rigtige omslag ikke findes, så kan du prøve at skrive din egen søgetekst eller ændre, hvor der søges ved at klikke på Indstil.... Du kan vælge blandt Last.fm, Google Images, Yahoo! Image Search og Discogs. Efter at have fundet et omslag til albummet klikker du blot på O.k., så bliver ændringen udført.

Du kan også bruge et billede fra din harddisk som omslag. Hvis du ønsker at gemme i albummets mappe, så omdøb det til cover.jpg eller cover.png for at opnå det bedste resultat. Som før højreklikker du på det forkerte omslag og vælger Vælg eget omslag.

Hvis du ikke bryder dig om omslaget kan du fjerne det ved at højreklikke på billedet og vælge Fravælg omslag.

Tip

Du kan også finde denne menu uden Håndtering af omslag. Du skal blot højreklikke på albummet eller nummeret i spillelisten eller samlingen og lade musen svæve over punktet Album.