Brug af GMail

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 10:21, 22 December 2013 by Claus chr (talk | contribs) (Created page with "Efter at have sagt O.k. i dialogen klikker du på knappen <menuchoice>Sæt som standard</menuchoice> for at gøre den nyligt tilføjede forbindelse til standard.")
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)

Advarsel

Disse instruktioner gælder kun for udgaver af kdepim og KOrganizer fra version 4.3.7 og nyere. Der er betydelige forskelle til de ældre versioner, så nogle instruktioner virker måske ikke.


Note

For at illustrere, hvordan tingene virker synkroniseres der i denne manual med Google-kontoen [email protected]


Introduktion

Denne vejledning hjælper dig med at opsætte videresendelse via IMAP fra en GMail konto til KMail, som kan tilgås fra Kontact.

Videresendelse af indkommende mail (IMAP forbindelse)

Først skal du åbne Kontact. Du kan starte det ved blot at skrive dets navn i søgelinjen. Når Kontakt er startet klikker på E-mail i den lodrette navigationslinje til venstre. Dette fører dig til KMail-delen af Kontact. For at opsætte indstillingerne for fremsendelse skal du gå til: Indstillinger -> Indstil KMail....

Først skal du oprette en identitet, sådan at du kan adskille forskellige forskellige konti, hvis du får mere end en.

Opsætning af en ny identitet i Kmail.
Konfiguration af den nye identitet.


Gå dernæst til gruppen Konti i navigationslisten til venstre. Her kan du konfigurere konti til indkommende og udgående e-mail.

Opsætning til at sende og modtage breve.


Opsætning af indkommende e-mail:

Klik på Tilføj, sørg for, at IMAP e-mail-server er valgt og klik O.k.. Herefter dukker to vinduer op med mulighed for integration med tjenesten KDE Wallet. For nemheds skyld kan du vælge tilvalget Altid.


Tilføj dennye IMAP-konto.
Indstilling af KDE Wallet.

Nu er det tid til at konfigurere den indkommende forbindelse. Giv din konto et navn; det kan være hvad som helst. Som IMAP-server angiver du imap.gmail.com. Dit brugernavn er din e-mail-konto; som eksempel er min konto [email protected]. I Adgangskode skriver du adgangskoden til din Gmail-konto.


Gå så til fanebladet Avanceret og sørg for at den er forbundet til port 993 med radioknappen SSL/TLS aktiv. Ifølge KMails dokumentation anbefales DIGEST-MD5-kryptering, men det understøttes indtil videre ikke af Googles IMAP-server, så du skal vælge klar tekst.

Klik på O.k.. Nu dukker endnu et vindue fra KDE Wallet op; for nemheds skyld kan du vælge tilvalget Altid.

For at tjekke dine e-mail skal du finde indboksen for den nyligt oprettede konto, i dette tilfælde Gmail indkommende og taste F5 for at hente nye e-mail fra serveren.

Opsætning af udgående e-mail (SMTP-forbindelse)

For at opsætte en udgående forbindelse skal du gå igennem en lignende procedure for at tilføje en ny forbindelse, som opfattes som en ny konto af KMail. Åbn KMails indstillingsvindue og gå til gruppen Konto i navigationslinjen til venstre. I stedet for at bruge fanebladet Modagelse, som blev brugt til at opsætte den indkommende IMAP-forbindelse, så gå nu til fanebladet Afsendelse.

Klik så på Tilføj..., vælg SMTP og klik Opret og indstil. Herefter dukker vinduet Indstil konto op. Kontact skal bruge følgende detaljer.

Udgående mail-server: smtp.gmail.com (Markér boksen Serveren kræver godkendelse)
Login:din Gmail konto. I dette eksempel er det [email protected]
Adgangskode: din Gmail adgangskode

For nemheds skyld kan du sætte flueben i boksen Gem SMTP-adgangskode. Gå nu til fanebladet Avanceret og angiv følgende information:

Kryptering SSL
Port 465
Autentificering PLAIN

Efter at have sagt O.k. i dialogen klikker du på knappen Sæt som standard for at gøre den nyligt tilføjede forbindelse til standard.

Når du sender din første e-mil fra Kontact skal du gemme informationen i KDE Wallet, sådan at den ikke skal angives igen.

Vejledning med animeret GIF

Note

Klik på billedet herunder for at se GIF-animationen, som viser hele processen.



Tillykke, nu kan du sende og modtage e-mail via Kontact!