KGpg

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 06:02, 13 August 2010 by Claus chr (talk | contribs) (Created page with 'Hvis du ikke har mulighed for personligt at verificere dine kontakters identitet, så er det særlig vigtigt, at du læser '''[http://docs.kde.org/development/en/kdeutils/kgpg/ma...')

Template:I18n/Language Navigation Bar <langues />

  KGpg er en grafisk brugerflade til gpg's kommandoer


GnuPG krypterer og afkoder dine emails og udvalgte filer. Der er mange muligheder for at gøre dette fra kommandolinjen, men med KGpg bliver det nemmere - du behøver ikke at huske de mange kommandoer. KGpg kan hjælpe dig med at lave og håndtere dine kodenøgler, importere og eksportere nøgler, vise nøglernes signaturer, hvor meget tillid, du kan have til dem og hvornår de udløber. Faktisk kan du gøre alt, hvad du har brug for med KGpg. Der er en dialog til at hjælpe dig med at lave dine nøgler.

KGpg er integreret i Konqueror og Dolphin, hvor du ved hjælp af en højrekliksmenu kan kryptere en fil med eller uden signering.

Visning af en nøgles egenskaber
 
Højre-klik på en nøgle for at se mulighederne
Tip   Når du starter KGpg med standardindstillinger vil den gemme sig i systembakken. Hvis du startede KGpg og ikke ser den nogen steder, så kan du sandsynligvis nå den ved at udvide Plasmas systembakkewidget.

En fuldt illustreret manual hjælper dig igennem alle detaljer.

Hvis du ikke har mulighed for personligt at verificere dine kontakters identitet, så er det særlig vigtigt, at du læser afsnittet om nøglesignering, som forklarer fordelene ved lokal-signering.