Amarok/da: Difference between revisions

From KDE UserBase Wiki
(Updating to match new version of source page)
(Updating to match new version of source page)
Line 54: Line 54:
|[[Image:Amarok2.1ipod.png|thumb|300px]]||Amarok understøtter et væld af medieenheder så som '''iPods''', [http://en.wikipedia.org/wiki/Media_Transfer_Protocol '''MTP'''] og [http://en.wikipedia.org/wiki/USB_mass_storage_device_class '''UMS'''] enheder. <!--|}-->
|[[Image:Amarok2.1ipod.png|thumb|300px]]||Amarok understøtter et væld af medieenheder så som '''iPods''', [http://en.wikipedia.org/wiki/Media_Transfer_Protocol '''MTP'''] og [http://en.wikipedia.org/wiki/USB_mass_storage_device_class '''UMS'''] enheder. <!--|}-->
</span>
</span>
Klik på et billede for at se det i stort format


===Konfigurerbar Kontekstvisning===
===Konfigurerbar Kontekstvisning===

Revision as of 20:27, 14 September 2010

Amarok er en musikmanager fra KDE-fællesskabet


 Se fodnote

Amarok er en åben, alsidig, stærk musikafspiller med mange funktioner, som kører på flere platforme. Den lader dig let håndtere din musiksamling, den henter automatisk information og covers og har indbygget kompatibilitet med tjenester som Jamendo, Last.fm, Magnatune og Librivox. Desudes kan alle dens elementer tilpasses, så brugere kan ændre dens udseende, sådan at den tjener deres behov. Den aktuelle stabile udgave er version 2.3.1

Hvis du ikke har brugt Amarok før, så kan du måske have glæde af Amaroks guide til at komme godt i gang.

Tip

Klik på et billede for at se det i fuld størrelse


Brugerflade

Amarok fremviser som standard en brugerflade delt i tre felter.

Det venstre felt (Mediekilder)

Feltet Mediekilder til venstre er stedet, hvor du kan tilgå din lokale samling såvel som andre tjenester: Lokal musik for oven, som er den primære indgang til din lokale samling og tilsluttede enheder som mp3-afspillere og cd'er. Der er et afsnit til alle de internettjenester, som du har aktiveret. Her kan du bladre igennem lister over radiostationer og podcasts, lytte til dem, abonnere på dem, håndtere din last.fm-konto, købe musik fra onlinebutikker som Magnatuen og hente uafhængige kunstneres musik fra Jamendo med mere. Afsnittet Spillelister lader dig skabe og håndtere Dynamiske spillelister og tilgå dine Gemte spillelister og den Automatiske spillelistegenerator. Afsnittet Filer fremviser en integreret filbrowser og afsnittet Podcasts lader dig tilgå dine podcastabonnementer.

Det midterste felt (Kontekstvisningen)

Det er her al information vises. Det midterste felt indeholder 3 appletter, som dynamisk ændrer sig for at vise information om det spor, som spilles lige nu. Du kan se vurdering, score og hvor ofte nummeret er blevet spillet (eller det senest spillede spor, hvis der ikke spilles noget lige nu) i appletten Aktuelt spor , Sangtekster og Wikipedia, hvis der er en side om kunstneren. Flere appletter kan tilføjes, fjernes og omarrangeres ved brug af Appletlinjen nederst i feltet.

Det højre felt (Spillelistevisningen)

Amarok har de mest konfigurerbare spillelister, som findes i nogen eksisterende musikafspiller. Den giver dig mulighed for at forme spillelisten efter dit eget hoved. For at hjælpe dig i gang er der tre foruddefinerede spillelister, som du kan tage udgangspunkt i når du skal lave det layout, som tjener dig bedst. Du kan generere spillelister dynamisk med forskellige bias eller bruge den Automatiske spillelistegenerator, blande, spille tilfældige spor eller gentage, lægge spor i kø og gemme eksisterende spillelister til senere brug.

Funktioner

Afspilning af musik

Amarok understøtter de fleste populære formater for musikfiler. Den aktuelle liste af formater afhænger af, hvilke codecs og lydbackends dit system har installeret. Traditionelle spillelister understøttes også — du kan lave, gemme og indlæse alle de spillelister du ønsker.

Understøttelse af enheder

Amarok understøtter et væld af medieenheder så som iPods, MTP og UMS enheder.

Konfigurerbar Kontekstvisning

Kontekstvisningen, Amaroks vigtigste seværdighed, kan automatisk hente information (så som albumcover, sangtekster og Wikipedia information) om det aktuelle nummer fra internettet og vise det. Det er en af Amaroks unikke funktioner.

Flere internettjenester

Amarok slår portene op til store oplevelser med multimedieindhold fra internettet.
  • Der er brugerflader for tjenester som Ampache music servers og mp2tunes lockers, sådan at du kan lytte til din musik hvor du end er i verden.
  • Du kan prøvelytte til og købe musik fra Magnatune.
  • Du kan bruge tjenesten Jamendo til at lytte til og nedhente musik af uafhængige kunstnere, som du kan støtte med donationer.
  • Med den integrerede last.fm functionalitet kan du scrobble dine spor, bruge last.fm functioner som statistik og hitlister og abonnenter kan lytte til radiostrømme tilpasset din musiksmag — alt det i Amarok.

Og det er kun begyndelsen — du kan endda tilføje flere internettjenester ved hjælp af Håndtering af scripts.

Håndtering af scripts

Scripts er tilføjelser, som lader dig udvide Amaroks funktionalitet på nye måder. Ved hjælp af Håndtering af scripts kan du håndtere disse scripts; du kan installere, fjerne, aktivere eller deaktivere scripts, som du allerede har. Du kan også bruge Hent flere scripts til at hente nye scripts, som er bidraget af andre brugere.

Håndtering af omslag

Du kan bladre igennem din musiksamling ved at bruge den fikse Håndtering af omslag, som viser billedet på omslaget, hente covers fra forskellige kilder eller lade Amarok automatisk lede efter covers på internettet.

Vurdering og scoring

Du kan vise, hvor meget du holder af et nummer ved at vurdere det. Amarok understøtter også vurderinger med ½⋅✩. Desuden kan Amarok beregne en score (en slags gættet vurdering) ud fra ting, som hvor ofte du lytter til nummeret eller springer det over.

Popup dropperen

Dette er en fornyende brugerflade, som giver dig forskellige kontekstafhængige valgmuligheder (på samme måde som med en højrekliksmenu), som du kan slippe et nummer over. Grib et spor og se, hvordan Popup dropperen dukker op i kontekstvisningsfeltet!

Konfigurerbar Spillelistevisnng

Den aktuelt indlæste spilleliste er meget konfigurerbar og kan vise information om numrene på den måde, som du foretrækker. Hvis du er vant til Regnearksvisningen fra Amarok 1.x serien, som også kendes fra andre musikafspillere, så kan du også få den! Spillelistevisningen lader dig gemme eller eksportere den aktuelle spilleliste.

Dynamiske spillelister

I Amarok kan du lave vægtede, tilfældige spillelister, som følger forskellige kriterier præcist (Forholdsmæssig bias) ellet tilnærmelsesvist (Utydelig bias). For eksempel kan du lave en spilleliste, som består af tilfældigt valgte numre, som har mere end 3 stjerner og er fra 1967 eller deromkring!

Understøttelse af Replay Gain

Amarok understøtter replay gain information i tags, som er indlejret i filer og justerer automatisk nummerets volumen til et fælles niveau.

Genopdag din musik!

Vink, tips og FAQ'er

Hvis du oplever, at det meste af din musik findes af Amarok, men at nogle mapper ikke vises rigtigt, så start en konsol op og skriv

touch mappe

hvor mappe er stien til den mappe, som har problemer. Vælg så Indstillinger -> Indstil Amarok i Amaroks hovedvindue og ånb Samling -> Genscan hele samlingen fuldstændigt. Din mappe skulle nu blive vist korrekt igen.

Mere information



Hjælp til denne applikation kan findes på projektets hjemmeside