Ordbog

From KDE UserBase Wiki
Revision as of 15:06, 8 October 2022 by Claus chr (talk | contribs)

Denne side er tænkt som en ikke-teknisk reference med links til yderligere information eller demonstration. Se også Fagudtryk

Aktiviteter

Aktiviteter er samlinger af Plasma "widgets", som har deres eget wallpaper - lidt lige som virtuelle skriveborde, men ikke helt.
For eksempel kan du have en "arbejdsaktivitet" med commit rss feeds, en note med din huskeseddel, en Mappevisning med dine arbejdsrelaterede filer og et neutralt wallpaper.
Ved siden af det har du din "fritidsaktivitet" med visning af familjebilleder, rss feeds fra dine yndlingsblogs, en Mappevisning med din filmsamling, en twitter applet og selvfølgelig det Iron Maiden wallpaper, som du har haft siden de tidlige 80ere.
Præcis kl. 5 skifter du fra "arbejdsaktiviteten" til din "fritidsaktivitet".

Yderligere information:

Akonadi

Mekanisme for lagring og tilgang til alle PIM (Personlig Informations Manager) data i KDE. Den lader forskelige programmer at tilgå nødvendig information på et sted. Bemærk, at Akonadi ikke ændrer dataformater (vcard, iCalendar, mbox, maildir etc.) - det er blot en ny måde at tilgå og opdatere data.
De væsentligste årsager til Akonadis design og udvikling er af teknisk natur. Det handler fx om at have én måde at tilgå PIM-data (kontakter, kalendere, emails og lignende) fra forskellige programmer (fx KMail og KWord) og såleden undgå at skulle løse de samme programmeringsopgaver mange steder.
Et andet mål er at afkoble grafiske programmer som KMail fra direkte tilgang til eksterne ressourcer som mail-servere; disse var tidligere en væsentlig kilde til programfejl og problemer med programmernes ydelse og responsivitet.

Yderligere information

Baloo

Baloo er en filindekserings- og søgetjeneste, som Dolphin og Elisa bruger til at hente metadata for filer og til at muliggøre globale søgninger. Kør balooctl check i en terminal for at finde ud af om et indeks er blevet oprettet. balooctl disable og balooctl status kan også være nyttige.

Yderligere information:

Breeze

Breeze er standardtemaet i Plasma 5

Yderligere information

Containment

Containments er det højeste niveau for gruppering af widgets. Hver Containment håndterer layout og konfigurationsdata for sine widgets uafhængigt af andre Containments.
Det betyder, at du kan gruppere widgets indenfor en Containment efter deres betydning for dit arbejdsmønster og ikke være afhængig af mappestrukturen.

D-Bus

Et system til kommunikation mellem programmer. D-Bus er udviklet af Red Hat® og er stærkt påvirket af KDE3's DCOP, som det erstatter.

Yderligere information:

Dolphin

Dolphin er den fil manager, som bruges som standard i KDE Plasma Den har både et sidepanel (Steder) og et brødkrumme spor oven over hovedvinduet. Den har forskellige avancerede funktioner så som delte vinduer og individuelle visninger i forskellige vinduer. Montering og afmontering af USB enheder kan klares i sidepanelet. Andre mapper kan føjes til Steder-panelet. En trævisning er også mulig.

Yderligere information:

Flake

Flake er et programbibliotek til brug for Krita og Calligra. Det håndterer Former (Shapes), hvori indhold kan vises og Værktøjer (Tools) til at håndtere indholdet. Former kan forstørres, formindskes og roteres, og flere Former kan kobles sammen og fungere som en enkelt Form. Tekst kan flyde rundt om Former.

Yderligere information:

Hent smarte nye ting

Hent smarte nye ting (Get Hot New Stuff, GHNS) er en åben standard, som gør det let for brugere at hente og installere forskellige udvidelser til deres programmer. Vores implementering af GHNS bruges af Plasma (for eksempel til at få nye skrivebordstemaer) og af mange programmer og widgets.

Yderligere information:

Hjemmemappe

Mappen, hvor alle dine filer gemmes. Du kan gemme filer uden for denne mappe, men alle programmer er konfigureret til at foreslå, at du gemmer her, så det er nemmest at samle alle dine ting her.

Yderligere information:

KHTML

KHTML er en komponent til fremvisning af HTML baseret på WebKit - den komponent, som ligger bag mange af de browsere som bruges endnu i dag (for eksemple Safari).

Kirigami

Kirigami er et sæt af komponenter, som lader udviklere lave programmer, som ser godt ud og fungerer godt både på mobile platforme og på skrivebordet.

Yderligere information:

Kickoff

Kickoff er en startmenu til Plasma, hvor programmer sorteres i grupper efter funktion. Med højre-klik kan man også føje programmer til skrivebord eller panel. Et søgefelt giver hurtig adgang til mindre brugte programmer. Der er også alternative menuer, så som fuldskærmsprogrammet Dashboard.

Yderligere information:

KJS

KDE-platformens JavaScript komponent.

KInfoCenter

KInfoCenter var oprindeligt en del af KControl, men blev et selvstændigt program i KDE 3.1. Det viser data om dit system så som energiforbrug, hardware og meget mere.

Yderligere information:

KIO

KDE Input/Output system giver et samlet API for håndtering af filer, hvad enten de er lokale eller ligger på en fjernserver. Desuden understøtter KIO slaver individuelle protokoller. Nogle særligt nyttige protokoller er http, ftp, smb, nfs, ssh (fish), man, tar', "google drive"' og zip.

Yderligere information:

Kiosk

  • Kiosk er et system til at begrænse anvendelsesmulighederne af et system baseret på KDE-platformen; det er ideelt til lave et låst system fx til brug i Internetcafeer. Det er ikke blevet vedligeholdt i en del tid nu.

KPart

En KPart er en individuel komponent af Plasma-skrivebordet, som tillader programmer at dele deres tjenester med andre programmer. For eksempel bliver KMail og KOrganizer integreret (som plugins) i Kontact PIM-pakken som KParts, og Akregator viser hjemmesider ved hjælp af KHTML.

Kross

Kross er et skript-system, som gør det muligt at understøtte forskellige skriptsprog. Et plugin system muliggør understøttelse af nye skriptsprog i fremtiden.

KRunner

Den minimale kommandolinjen, som åbnes fra den klassiske startmenu, med tastekombinationen Alt+F2 eller ved at højre-klikke på skrivebordet.

Yderligere information:

KWin

KWin er KDE's vinduesmanageren. Det er igennem den, at vinduesdekorationer kan ændres og temaer kan anvendes.

Yderligere information:

Pager

En pager (skærmvælger) er et lille program eller panelapplet, som viser positionen af vinduer på dit skrivebord. Hvis du har flere virtuelle skriveborde vil den i reglen også giver et overblik over dem alle.

Panel

Se Kicker. I Plasma bruges navnet "kicker" ikke mere; navnet "panel" bruges i stedet. "Appletter" er i det store og hele blevet erstattet af Widgets

Yderligere information:

Phonon

Et multimedie-API, som virker sammen med eksisterende komponenter som gstreamer og xine engines.

Yderligere information:

Plasma

Plasma er KDE's skrivebordsmiljø. Det er den del af skrivebordet, som du kan se. Plasma er også limen imellem paneler, plasmoider og Kickoff. Plasma Mobile lader Plasma køre på mobiltelefoner og bruger samme underliggende kodebase.

Yderligere information:

Qt

(Udtales "kjute") Et system til at lave programmer, som kan bruges på mange platforme. Det bruges blandt andet af Krita, Google Earth og mange andre. Qt udgør den basis, som KDE's software er bygget på.

Yderligere information:

Solid

Solid giver et samlet API til håndtering af hardware. Hardware grupperes i "domæner". Til at begynde med er der domæner, som relaterer til HAL, NetworkManager og Bluetooth. Solid gør det lettere for udviklere at understøtte forskellig hardware uafhængigt af platformen.

Yderligere information:

Systemindstillinger

Systemindstillingerne er det samlende sted, hvor du kan ændre og tilpasse mange aspekter af Plasma-skrivebordet og KWin så som ikontemaer, skrivebordseffekter og genveje.

Yderligere information:

Threadweaver

Et programbibliotek til multipl-core processorer, som deler arbejder mellem de forskellige core"er og prioriterer det før det stilles i kø til udførelse. ThreadWeawer giver en højniveau-grænseflade til multithread programmering.

Virtuelle skriveborde

Et populært begreb hos Unix-baserede vindues-systemer. Du har ikke kun en skærm, hvor alle dine vinduer skal placeres; du kan sprede dem ud over flere skærme. Når du skifter til en ny skærm (som regel via en "pager") vil du kun se de vinduer, som du har startet på denne skærm eller flyttet til den. Et vindue kan dog gøres "sticky", hvilket betyder at det vises på alle virtuelle skriveborde.

WebKit

Komponent til visnig af HTML, som er udviklet fra en forgrening af KHTML. Overtaget af Appel og udviklet til deres Safari browser.

Yderligere information:

Widget

Ifølge Collins English Dictionary: "en lille mekanisme eller indretning hvis navn ikke kendes eller er blevet glemt." I forbindelse med KDE software er et widget en enkelt komponent på skærmen. Andre almindelige navne for widgets er "applet" og "gadget". Superkaramba temaer, Apple"s Dashboard, Google Gadgets, Yahoo Widgets, Vista Sidebar Widgets og Opera Widgets er alle eksempler på andre widget systemer (nogle af dem understøttes også af Plasma).

X-server

X-serveren repræsenterer et grundlæggende lag, som forskellige brugerflader så som KDE's Plasma-skrivebord er bygget på. Den håndterer elementære input fra mus og tastatur (både fra den lokale maskine og fra fjeropkoblede maskiner) og stiller forskellige basale grafiske rutiner til rådighed.

XMLGUI

Et system, som udviklere kan bruge til at designe grafiske brugerflader. Det er meget brugt af KParts.